Er AI-journalassistenter sikre til terapinotater? 7 spørgsmål, du bør stille først

22. oktober 2026 · 7 min. læsning

En AI-journalassistent kan gøre en session til et udkast til et journalnotat på få sekunder. For terapeuter betyder det timer sparet hver uge og et nyt sæt risici, fordi råmaterialet er den mest private samtale, dine klienter nogensinde vil føre. Før du slår en til, så få klare svar på disse syv spørgsmål.

Hvorfor terapeuter er forsigtige

AI-journalassistenter har bredt sig hurtigt i sundhedsvæsenet, men psykisk sundhed er noget andet. Reportager fra NPR og CBC har beskrevet terapeuter, der sætter pris på den sparede tid, og andre, der frygter, at optagelse af sessioner kan skade tilliden eller afsløre dybt personlige samtaler ved et databrud. En undersøgelse fra 2025 blandt sundhedspersonale i almen praksis i New Zealand viste, at kun 59 % af dem, der brugte AI-journalassistenter, sagde, at de bad patienterne om samtykke, og at datasikkerhed var blandt deres største bekymringer.

Intet af dette betyder, at AI-journalassistenter er udelukket. Det betyder, at du skal vide præcis, hvad der sker med optagelsen.

1. Hvor behandles lyden?

De fleste AI-journalassistenter sender lyden fra sessionen til leverandørens servere, hvor talegenkendelsen og sprogmodellen kører. Nogle værktøjer behandler nu lyden på selve enheden. Behandling på enheden holder samtalen helt væk fra tredjeparters servere; behandling i skyen betyder, at du stoler på leverandørens sikkerhed.

2. Gemmes lyden, og hvor længe?

Kig efter et præcist svar: Slettes optagelsen, så snart notatet er lavet, efter et fast antal dage, eller gemmes den, til du selv sletter den? Det samme spørgsmål gælder transskriptionen og udkastet. ”Vi opbevarer data, så længe det er nødvendigt” er ikke et svar.

3. Bruges dine data til at træne deres AI?

Tjek privatlivspolitikken og vilkårene for modeltræning. Formuleringer som ”anonymiserede data kan bruges til at forbedre vores tjenester” fortjener et opfølgende spørgsmål. Til terapinotater vil du have en klar erklæring om, at kundeindhold aldrig bruges til træning, eller en mulighed for at fravælge det.

4. Vil leverandøren underskrive den rigtige aftale?

I USA er en leverandør, der opretter, modtager, opbevarer eller overfører beskyttede helbredsoplysninger på dine vegne, en ”business associate” efter HIPAA, og du skal have en Business Associate Agreement (BAA) med den. I Storbritannien og EU skal en leverandør, der behandler personoplysninger for dig, have en databehandleraftale efter GDPR. Hvis en leverandør ikke vil underskrive, så brug den ikke til klientdata. Værktøjer, der behandler alt på din egen enhed, uden at leverandøren nogensinde modtager dataene, ændrer billedet, så spørg din compliancerådgiver, hvordan dine regler gælder.

5. Hvordan får du informeret samtykke?

Fortæl klienterne, hvad der optages, hvor det sendes hen, hvor længe det gemmes, og at de kan sige nej, uden at det påvirker deres behandling. Gør det i en samtale i starten, ikke kun i en indskrivningsblanket, som klienterne scroller forbi. Lovgivningen om optagelser varierer også: Nogle steder skal alle i samtalen give samtykke.

6. Hvad sker der, når du holder op med at bruge det?

Sørg for, at du kan eksportere dine notater og slette alt, hvad leverandøren har, og at sletningen omfatter sikkerhedskopier inden for en angivet frist.

7. Skal sessionen overhovedet optages?

Et alternativ, som mange terapeuter overser: Diktér dit eget resumé lige efter sessionen. Klientens stemme optages aldrig, du dokumenterer din kliniske ræsonnering i stedet for en udskrift, og aftrykket på privatlivet er langt mindre, især hvis diktatet transskriberes på din enhed.

Bemærk: Denne guide er generel information, ikke juridisk rådgivning eller compliancerådgivning. De regler, der gælder for dig, fastsættes af din tilsynsmyndighed, din faglige organisation og lokal lovgivning.